MindeOrd Johnny Davidsen

Mindeord:

Johnny Davidsen ’Unique’ - orlogskaptajnen har kæmpet sit sidste slag.

Johnny var gennem sin professionelle karriere sømand af hjertet, både i flåden og i fritiden. Fritiden blev ligeligt fordelt mellem børn, børnebørn, hundene og Johnnys og Mariannes elskede Nauticat.

Johnnys passion for det maritime bevirkede mange ture i de danske farvande og ikke mindst de mange ture i fjordsystemet med basen i Jyllinge Havn. ’Dogplace’ var ofte destinationen for en tur med Unique, Johnny nød både at være på vandet men også at frekventere havnebyer med lidt liv i.

Johnnys viden om det danske forsvar på søen udgjorde grundstenen for mange historier. Der er ikke mange steder i de danske farvande som ikke var kendt farvand for Johnny.

Johnny var en mand man kunne regne med hvis der var brug for hjælp. Om det så var en fremmede sejler med knækket mast midt i Kattegat og Johnny havde hørt nødkald på kanal 16, ja så blev kursen lagt om og efter flere times sejlads blev havaristen lagt til kaj i Hundested. Sådan var Johnny bare.

Johnny var en flittig bruger af Jyllinghavn både når han og Marianne nød livet på havne fra agterdækket på Unique, eller når han gik tur med hans to hunde.

Det vi også husker Johnny for, var også hans citater ” så er den ged barberet ” når arbejde var gjort og det blev sluttet af med en skål ”Skål - og skide være med det”

Vore tanker går nu til Marianne og familie, vi ved at de skal gennem en svær tid.

I Johnnys ånd ”Skål og skide være med det”

På Bestyrelsens vegne, Bent Jensen havneudvalgsformand, Bo Steffensen  næstformand.

Kontakt os

QRCodeJyllingedkJyllinge Lystbådehavn a.m.b.a.

Strandpromenaden 6

4040 Jyllinge

Tlf.: +45 46 78 93 48

E-mail: havnefoged@jyllingehavn.dk