Besejlingsforhold

 

Anduvning til Jyllinge Havn

Mange udenfjordssejlere har hørt om, hvor svært det er at sejle til Jyllinge. Det er ikke rigtigt. Holder man sig indefor afmærkningerne er der ingen problemer med at anduve Jyllinge.

Nordfra sejles med skillepunktmærket RGR på positionen 55° 45,870 N 12° 04,580 E tæt om styrbord - kompas afmærkning W (YBY) på positionen

55° 45,871 N og 12 grader 4,786 E skal respekteres da der er en stor sten og ral grund bagved! – en kurs 117° mod rød sideafmærkning 55° 45,795 N - 12° 04,948 E, grøn sideafmærkning 55° 45,705 N - 12° 05,176 E og grøn sideafmærkning 55° 45,542 N 12° 05,451 E. Derefter følges bøjerne…

Renden inden om Lilleø er siden sommeren 2003 meget detaljeret afmærket og vil ikke volde problemer – dog skal afmærkningen nøje overholdes.

Når sidste kost i renden er passeret kan kursen for både med moderat dybgang sættes direkte på de røde koste ud for Jyllinge Havn. Både, der stikker dybere, anbefales at holde en kurs tættere mod land, noget tættere på de røde bøjer, for derefter at sejle mod de røde koste ud for havnen. Afmærkningen ud for havnen skal overholdes.

På den korte strækning fra den gamle fiskerihavn og indtil Hotel Søfryd er passeret (hvidt terrasse-byggeri, der strækker sig ned mod vandet) kan ekko-loddet s.f.a. søgræs vise en noget lavere dybde, der dog ikke bør give problemer.

I havnen vil dybderne angivet i havnelodsen være gældende – dog skal der holdes lidt fri af den indvendige side af molerne.

Havnen kan besejles af både med dybgang indtil 2 meter (se dog havneplan) – dog kan kuling fra sydøst reducere vanddybden på hele strækningen fra Lilleø-renden og til og med havnen med ca. 0,5 meter.

 

 

 

Besøg Jyllinge Havns Sponsorer:

    

 

Kontakt os

Jyllinge Lystbådehavn a.m.b.a.

Strandpromenaden 6

4040 Jyllinge

Tlf.: +45 46 78 93 48

E-mail: havnefoged@jyllingehavn.dk